Hjem » Nyheder » Forsmag på ny Suzuki Swift Sport
Fredagstræf: Sæsonstart i Glostrup 1

Forsmag på ny Suzuki Swift Sport

I forbindelse med den 81. udgave af biludstillingen i Geneve præsenterer Suzuki en sportsudgave af den nye Swift, som indtil videre går under navnet ‘S-Concept’.

Informationerne er stærkt begrænsede, men i dag offentliggjordes en illustration af, hvordan konceptet ser ud – og hvordan en kommende Suzuki Swift Sport nok også mere eller mindre kommer til at se ud.

Der har i hvert fald manglet en Sport-udgave, efter den nye generation af Swift kom på gaden i efteråret 2010. Illustrationen giver da også indtryk af en bil med mere maskuline og aggressive former, og med den tydelige hækspoiler som prikken over i’et.

Forvent en lidt stærkere motor end den hidtidige 1.6’er på 125 hk. Rygterne vil vide, at en turbo har fundet vej til motorrummet og giver den kommende Swift Sport mere bundtræk, hurtigere accelerationsevne og et pænere brændstofforbrug.

Dørene til Geneve Motor Show er åbne i perioden 3. til 13. marts.

Tjek også

SEAT præsentere nyt flagskib Tarraco

Tarraco er SEATs tredje SUV, og den markerer mærkets indtræden på markedet for store SUV’er, samtidig med at den fuldender mærkets modelrække med Arona og Ateca. Den store SUV tilbyder stor fleksibilitet til kunderne med mulighed for både fem og syv sæder. Tarraco er den første model, der viser det nye SEAT-designsprog for de kommende år