Hjem » Biltest » Biltest: Ford Focus RS
Fredagstræf: Sæsonstart i Glostrup 1

Biltest: Ford Focus RS

Så blev det vores tur, til at prøve bilen man kan imponere alle med.
Det er ikke en bil normale mennesker uden videre forståelse for biler tænker er speciel ved første øjekast, andet end at det kan ligne en stylet Ford Focus, men når man hører og prøver den – så ændre den alle ens fordomme.

Og Ford Focus RS har sin helt egen historie.
Den er født ind Fords’ RS-Serie som har 40 års erfaring inden for motorsport og ræs, og havde H.C Andersen levet den dag idag, og skrevet sine eventyr omkring biler og prøvet denne her, så ville han med sikkerhed kunne have skrevet den bedste fortælling om bilen;
– For den er som det bedste eventyr, taget lige ud af bogen!

Hvordan kører den så
Du kan snakke i timevis om hvordan den her bil kører.
Det siges fra mange motorjournalister, at man sidder underlig højt. Dette føler jeg dog ikke.
Jeg vil nærmest sige, at man sidder helt ekceptionelt perfekt i de grå/grønne Recaro sæder, der er bygget op i dellæder fra fabrikken, matchende bilens farve.
De kan justeres frem og tilbage og i ryggen, desværre ikke i højden.
Når man har fundet sin yndlings position, og holder Power knappen nede, starter motoren.

Et svagt brøl og stigende omdrejninger, efterfulgt af svag rumlen, afslører hvad det er for et bæst man har sat sig bag rattet i. Det er nemlig Ikke bare en Ford.
Stille sættes den i gear helt perfekt og uden nogen former for problemer, meget kontant og direkte fornemmelse, hvilket igen understreger den stil af fart og sport denne bil indebærer.
Man triller ud af indkørslen, og tænker at man vil høre lidt musik, finder sin favorit sang og skruer op, bliver overrasket over det gode 8-højtalers anlæg bilen har, men slukker hurtigt igen, da motorlyden jo egentlig er noget af det man hellere vil høre.
Stille trykker man på pedalen til højre, og fornemmer at bilen har noget at byde på.

Den grønne farve (Ultimate-Green), som bilen så flot er lakeret i, vender hoveder under kørslen.
De store skærme, spoilere og udstødninger viser dig frem på vejen og de andre billister ind til siden når de ser dig i deres spejle, mens du let og elegant kan håndtere bilen.
En sportsundervogn hjælper dig til, at have en præcis føring af bilen hele tiden uanset underlag, og kører du over bum eller andet, er bilen stille det samme sekundt, at du har forladt ujævnheden.

Hvis du nogen sinde har prøvet at køre gokart, og mener at dét er sjovt, overvejet hvordan din egen bil kunne blive lige så sjov – Jamen så har du svaret her.
Bilen har godt nok forhjulstræk, men tag ikke fejl af dette. For den lægger sig perfekt på vejen, er hurtigt ude af forhindringerne og klar til næste omgang gas med det samme! Du føler nærmest at du kører en gokart, i bil-format.

Udseende
Du har dine store skærme rundt om dine 19″ ræser fælge.
Du har din Ultimate-Green lakeret bil med sorte spejle, tagspoiler og defuser.
Du har to store udstødninger, en i hver side, som brummer svagt ved rolig kørsel og væser dine medkørende væk når du drøner forbi dem.
Du har din fabrikstonede ruder som gør, at du alligevel har lidt privatliv inde i bilen, når du ikke gider lægges mærke til, af de mange hoveder som drejes.
Du har dine grå/grønne dellæder Recaro sportssæder, som du er godt placeret ned i mens du føler dig som en rigtig elitebillist.

Undervogn
Undervognen er selvfølgelig en sportsundervogn på denne bil.
Og her kan man let komme til at tro ved første øjekast, at det er et helvede at køre rundt i.

Men på trods af stivheden i bilen, har du ultra god komfort fra sportssæderne, og kombineret med den ikke alt for hårde undervogn, gør det at du sagtens kan køre meget langt i denne bil, uden at få ondt i hverken bagdel, ryg eller andet.
Den er perfekt afstemt, hverken for hård eller for blød, faktisk lige tilpas. Den er fast og direkte så du let kan manøvrere bilen rundt i sving uden at den krænger det mindste og over bum og andet uden at sidde og hoppe i en halv time bagefter.

Kabine
Kabinen byder velkommen til to lækre fabriks skålsæder foran fra Recaro, og sportsstue bagi til dine passagerer.
Sæderne er delt i to, med læder i siderne og Alcantara i midten.
Læderets farve er sort, mens grønne sider deler dem ind til det grå Alcantara i midten.
Der er rigtig god komfort i sæderne, og de er ikke for store og klodsede i bilen og de giver en perfekt støtte når man køre rundt, hvad end det går stærkt eller behagelig roligt.

Samtidig er bilen bygget over den normale Focus, og det betyder bare at du også har rigtig god plads til benene, både foran og bagi.
Faktisk har vi siddet med en høj test person på 2 meter foran og en høj person lige bagi.
Begge havde rigtig god benplads, selvom sædet ikke var sat Helt tilbage. Derudover er der dejlig højt til det mørklagte loft, og et stort bagagerum bagi så du kan have plads til det hele.
Det er faktisk muligt at snakke sammen med lidt hævet stemme under kørslen.

Det sportslige RS-rat, som du placerer dine hænder på, lægger perfekt i hånden.
Det er ikke for trucker-stort, men lille og dejligt. Det føles godt at have sine hænder på, og er designet perfekt til udsynet ned på instrumenterne så du altid har udsigt til infoboardet, speedometeret og alt det andet du finder i denne sektion.


Gear og Kobling
Hvis du tror du har prøvet en bil, med den bedste kobling og det bedste gear end nogle andre, hvis du mener at dit koblingspunkt ligger hvor det skal, hvis du mener at der er den perfekte afstand mellem dine gear – så tager du fejl.
Den her bil, er langt mere letkørt end man forventer.
Ingen tricky kobling, intet følsomt gearskifte – som at køre en helt ordinær 1.6’er.

Koblingspunktet sidder Præcis hvor det skal, ikke for højt, ikke for lavt.
Den lille sports gearstang sidder lige hvor den skal hånden, og man får lyst til bare at lade sin hånd blive på den.
Den er direkte i gearne, ingen tøven heller ikke når den skal vendes rundt og sættes i bakgear, og med en 6-trins manuel gearkasse, har den et perfekt gear lige meget hvilken fart du kører med.
Og du har træk i dem alle lige meget hvornår du trykker, og når først turboen slår til og lader med sine 1.4-bar, så er du Rigtig godt kørende!

Lyd

Man skulle tro at du var omgivet af den bedste subwoofer i bilen, men det er blot udstødningen som brummer.
Den 2.5 liters benziner som lægger i fronten af dig, brøler som var det løvernes konge i safariland der var på vej til angreb mod dig, mens de store udstødningsrør bagtil blæser alt den vrede ud gennem sig, som løvinden måtte give dig fordi du er gået ind på hendes teritorium.
Den her bil Blæser simpelhent den bedste lyd ud, og det kan høres!

Negativt
Hvis man skulle sige noget negativt om bilen, så er der lige et par småting.
Som passager foran, kan man godt undre sig lidt over, hvorfor Ford har valgt at sætte knappen til elruden op, hvor man ellers normalt i føresiden, slår sidespejlene ind.
Det er lidt irriterende og noget man skal vende sig til, frem for den sad i armlænet, som den sjovt nok gør i føresiden.

Ved de lange arme du har rundt om ratkransen, finder du en stor firkantet klods til radioen.
Den er lidt for plastik at se på, og designet er ikke lige det mest praktiske.
Måske et multifunktionsrat ville have pyntet, eller et andet smart design på lige Den stang har, frem for en firkantet “skakplade” med bogstaver på.
Dog ville et multifunktionsrat nok bare være i vejen, og radioen ville tænde og slukke og blive skruet op og ned konstant, hvis man lå og havde fart på til en Trackday dag på en bane.

Et lille minus er også, at den ikke kan vende på en tallerken, da den kun har 1½ styreudslag til hver side, så ofte skal man lige have den i bakgear et par gange for at komme rundt.

– Og så lyder den desværre ikke af så meget i lave omdrejninger og uden den har et gear at leve på.
Lidt mere brummen som Mitsubishi Evolution, Subaru Impreza eller Golf R32 ville måske have pyntet.

Generelt
“Kør kort kør Ford”, og “Firhjulstræk eller baghjulstræk” – Det kan du godt glemme alt om.
Hvis du står og overvejer at købe en Seat Cupra til små 400.000 kr., en Mitsubishi Evolution eller Subaru Impreza WRX…
– Så ville vi nok anbefale en tur forbi Ford først.

Den lægger med sin pris på ca. 570.000 kr., på samme niveau som Audi S3 eller den gamle Golf R32.
Men med denne her Ford, får du alt i en pakke. Du behøver hverken tænke på flere hestekræfter, anden udstødningssytem, anden kabine hverken for eller bag, andre lygter, fælge, bremser.. Ja jeg kunne blive ved.
For du får kort sagt ALT i denne bil. Kofangere, farve, motor.. Alt. Og det virker.

Og du tænker sikkert at det kunne være sjovere med baghjulstræk og 4×4, men lov dig selv at du tager forbi din Ford forhandler, og få dig en prøvetur – Så vil du med garanti ændre dine tanker om forhjulstrukne biler.
Det er svært at sige, at du finder en bil som er mere underholdene.

Den er nemlig heller ikke stor og klodset, den er lige hvor du vil have den – Altid.
Den er både en god hverdagsbil, en bil du kan køre langt i og en bil du kan lege med.
Og så er der jo bagagerumsplads som i en almindelig Focus, hvilket betyder at der er plads til Rigtig meget bagi – ja du kan nærmest lægge og sove der.

Farver
Bilen leveres i tre farver:
Ultimate Green
Performance Blue
Frozen White.
Det er en smagssag hvilken farve man er til, men jeg mener bestemt at den grønne farve er et godt valg, for ikke at sige det er den bedste til denne bil.
Man kan sige at Blå er lidt “Oldschool”, hvid er “Last-year”, hvor mod den specielle lidt lime-grønne farve er “All in”. Dog er alle farverne fede, men den grønne får bilen til at fremstå som en brutal og syrede bil, som den er.

Vinger og Udstyr
Sportsudstyr er som regl til pynt på mange biler, men når en bil som denne nemt løber de 250+ km/t, så skal der hjælpemidler til.
Derfor har Ford udviklet den specielle hækspoiler til bilen, som via vindtunnel tests og meget andet, får bilen suget godt til vejen.
Spoileren får hjælp fra sin underbo, den store sorte defuser, som hjælper med at få vinden godt omkring bilen ved høje hastigheder.
– Så der er tænkt på det hele – intet er til uden et formål.

Men hvorfor så ikke firhjuls-træk?
Ja det kunne man undre sig over, da dette kunne have hjulpet bilen.
Men det har sine årsager. Dels er det billigere med forhjulstræk, dels sænker det bilen hvis den skulle have alle 4 hjul til hjælp i sving mm.
Baghjulstræk ville dog selvfølglig være det ultimative, men når først du har prøvet forhjulstræk i denne bil, tvivler du ikke.
Ford har nemlig udviklet dette nye forhjulsophæng, RevoKnuckle som giver maximal grip og power under acceleration og nedbremsninger.
–  Denne bil er nok det tætteste du kommer på en ægte rallybil, for under en million kroner!

Priser
Ford Focus RS leveres kun med én og samme motor:
2.5 liters beziner, en række 5 motor (R5) med 6-trins manuel gearkasse, som levere 305 hk og 440Nm til en pris af 572.750 kr.
Modellen leveres i enten Ultimate Green, Performance Blue eller Frozen White, med matchende flot Recaro sportskabine.

Stor tak til Ford Motor Company A/S og stor tak til Anders Berner for alle at give os denne kæmpe mulighed!

Testkører og artikel: Niki Funch
Foto: Sebastian Pichard / Karsten Post / Niki Funch

Teknisk boks
Mærke/model:
Ford Focus RS, 2.5 liters benzin, 6-trins manuel gear (305hk)
Karosseritype:
Hatchback
Døre:
3
Siddepladser:
5
Cylindre:
5
HK/Moment:
305HK/440NM
Topfart:
265 km/t
0-100:
5.9
Km/l:
10.6
Ekstraudstyr:
Bluetooth med stemmestyring og USB-Stik, opvarmet forrude
Pris:
581.850 kr
Udstyrspakker:
Ingen. Mulighed for tilkøb af ekstraudstyr, som delvist læder, metallak (Performance Blue & Ultimate Green), Alarmpakke mm.
Startpris:
572.750 kr

Forhandler fakta
Lokaliseret: Borupvang 5D, 2750 Ballerup
Telefon:
4348 0700
Email:
ldahlqui@ford.com
Forhandler: Ford Motor Company
Hjemmeside:
http://www.Ford.dk

Tjek også

Alfa Romeo Stelvio

Biltest: Alfa Romeo Stelvio – Køreglæde i en SUV

Baghjulstræk, 180hk og paddleshifters længere end Langeland – Ikke nødvendigvis ingredienserne til en SUV, men ...