Hjem » Featured Forside » Fanatec officiel sponsor til F1 Esports!

Fanatec officiel sponsor til F1 Esports!

Sidste år oplevede vi et stort nyt tiltag i motorsportens verden. Selveste Formel 1 og deres nye ejere, Liberty Media, pådrog sig en rejse vi aldrig havde forventet ville ske. Det trådte ind i spillets verden, og lancerede Formel 1 Esports, den officielle serie, med dertilhørende hold, teamchefer, teknikere og ikke mindst – kørerne selv.

Men Esports har brug for gear, og det får de nu i fineste form. Selveste Fanatec er gået ind og sponsoreret serien, de derfor en af hovedsponsorerne til dette nye tiltag. Dermed bliver det Fanatecs rat og pedaler der vil blive brugt konsekvent over hele serien helt frem til 2022!

Ikke nok med at Fanatec har scoret sig den fornemme aftale omkring rat og pedaler, så skal de allerede fra næste år ligeså levere både cockpits og sæder til serien. Noget man egentlig havde forventet Playseat ville have påtaget sig, da de er førende indenfor det marked, med både samarbejder med Ferrari og RedBull Racing.

“Hvis der er en sport, hvor simulatorer virkelig giver fans en smag for ‘the real deal’, så er det med Formel 1,” sagde Adam Crothers, chef for ‘New Digital Business’ hos Formel 1. “Derfor er det nødvendigt at vi giver vores fans den mulighed, at opleve det hele så realistisk som muligt. Derfor har vi brug for samarbejdspartnere, det med deres teknologi er de bedste indenfor deres felt. Fanatec er et helt perfekt valg til dette,” afsluttede han.

Thomas Jackermeier, CEO hos Endor AG, skaberen af Fanatec i 1997 sagde følgende: “Vi er lykkelige over, at den mest populære racing-serie i verden, har investeret så meget indenfor Esport. Det vil bringe motorsport ind på et helt nyt niveau. Indenfor alle Esports-kategorier, er racing den eneste der tillader spilleren at blive en bedre racerkører også i virkeligheden, måske endda starte en racerkarriere! Fanatecs rat er udviklet specielt til F1 Esports, for at levere præcist styretøj og realisme, der kræves når man konkurrerer imod verdens bedste Esports racerkørere!”

Begge interviews er oversat fra engelsk.

Tjek også

VIND: To weekendbilletter til Auto Show Odense

Nu kan du vinde to weekendbilletter til Auto Show Odense