Hjem » Featured Forside » Nu får Skoda Fabia et facelift

Nu får Skoda Fabia et facelift

Skoda viser ny Fabia frem – lancering til Geneve

Ikke de store forandringer

Skoda har tidligere vist en lille skitse, af det kommende facelift til den populære Fabia model. Nu er den endelig udgivet med flere informationer, som inkluderer både hatchback modellen og stationcar.

Hvis du ikke er den største fan af Skoda-brandet, så vil du måske ikke lige umilddelbart opdage de nye ændringer på bilen. Og det er da også i småtingsafdelingen, at bilen er blevet ændret.

Det mest iøjnefaldende må være de nye forlygter. De kommer nu i fuld LED-teknologi, mens baglygterne ligeledes bliver i fuld LED. Til forskel fra de andre Skoda modeller, så forbliver Fabia med ikke to-delte forlygter, som har fået meget kritik på de andre biler i modelprogrammet, siden de blev lanceret.

Nu kan du få store fælge

For første gang nogensinde, kan du nu bestille din Fabia med 18-tommer fælge. Men af en ukendt årsag, er det forbeholdt Hatchback modellen. For- og bagkofangeren har også fået små ændringer i designet, men formentlig ikke noget der får dig til at storme ind til din nærmeste Skoda forhandler,  og lægge en bestilling.

I kabinen får alle infotainment systemerne nu den store 6,5-tommer store touchskærm med Bluetooth, USB og SD-kort forbindelse. Ønsker du Apple CarPlay, Android Auto og Mirrorlink, skal du op i Swing Plus & Amundsen setup’et, for at få gavn af de funktioner.

For at friske kabinen lidt mere op, kommer Fabia med en række nye interiør og sædevalg. Dertil får den også andre små ‘simply clever’ funktioner, som dobbelt USB indgang til bagsædepassagererne, tablet holder bagtil og en dobbeltsidet måtte i bagagerummet (hvad det så end måtte være).

I stationcar udgaven vil der også være ekstra lys i bagagerummet, mens der på alle vinduerne hele vejen rundt vil være one-touch automatiske elruder, som ellers førhen kun var at finde hos bilens føre.

Bedre teknologi end forgængeren

På teknologi siden er de nye LED forlygter kraftigere end de nuværende du kender. Dertil får de også Auto Light Assistent, som gør at de automatisk blænder ned hvis de registrerer en forankørende bil. Blind Spot Detektor og Rear Traffic Alert kommer også til bilen, så den bliver mere sikker end nogensinde før.

Motorvarianterne har vi ikke mange informationer om endnu. Men det siges dog at Volkswagens 1,5-liters TSi, ikke kommer til Skoda Fabia i denne omgang. Så derfor kan man formentlig kun forvente et udvalg der hedder 1,0-liters MPI med enten 60 eller 75 hestekræfter eller en lidt kvikkere 1,0-liters TSI med 95 eller 110 hestekræfter.

Alle varianterne har 3-cylinder, mens de turboladet benzinmodeller får et partikelfilter, for at holde motorerne endnu mere rene.

Den helt store 110-hestes TSi benziner, vil kunne fås med en 7-trins dobbeltkoblings automatgearkasse. 1,4-liters diesel, holdes helt ude af modelprogrammet.

Skoda Fabia Facelift vil blive vist frem på dette års Geneve Motor Show, som starter den 6 marts 2018.

Vi kender ikke de danske priser endnu, men du kan nok godt forvente at priserne vil matche den nuværende models priser.

Ny Skoda Fabia Facelift kommer på markedet i anden halvdel af 2018.

Tjek også

VIND: To weekendbilletter til Auto Show Odense

Nu kan du vinde to weekendbilletter til Auto Show Odense