Hjem » Featured Forside » Spyshots: BMW 5-Serie spottet i København!

Spyshots: BMW 5-Serie spottet i København!

En ny prototype af den kommende BMW 5-Serie Sedan er blevet spottet i København

Det var en af vores læsere William Thermohlen der var hurtig på aftrækkeren, da han og en kammerat var inde i København for at tage billeder af de over 80 Ferrari’er som holdt parkeret i en parkeringskælder. Pludselig suser en prototype fra BMW forbi, af den kommende 5-Serie Sedan. Her i artiklen kan du se billederne han nåede at fange.

Det er kun lidt over en måned siden, at vores anden læser Lau Dall fangede selv samme prototype, på en køretur ned gennem Tyskland.

Den nye BMW 5-Serie Sedan bliver bygget på den nye CLAR platform, som giver bilen et vægttab på 100 kilo til forskel fra den nuværende version.

Kunderne kan vælge mellem en stor række af forskellige motorvarianter, der spænder mellem alt fra fire-, seks- og otte-cylinderet motorer som alle med stor garanti bliver turboladet. Dertil brygger de på en 530e og 540e Plug-in hybrid varianter, som får samme hardware som 330e, dog opgraderet en smule for at være tilpasset den større bil.

Seks-trins manuel gearkasse droppes

Toppen af poppen bliver som altid den store BMW M5. Den spås at få en ny 4,4-liters V8-motor med omkring 626 hestekræfter på baghjulene. Og den vil formentlig blive tilbudt med firehjulstrækket xDrive som tilkøb.

I følge præsident Frank van Meel fra BMW M GmBH, bliver den seks-trins manuelle gearkasse helt droppet fra programmet. Det skyldes at der ikke er nogen efterspørgsel overhovedet efter den, på den nuværende version. Så derfor giver det ingen mening, at bygge det til den kommende model.

Den kommende BMW 5-Serie Sedan vil få sin debut på Paris Motor Show til oktober. Den bliver formentlig lanceret noget tidligere, allerede omkring sommeren.

Kort efter udgivelsen, vil den blive fulgt op af en BMW 5-Serie Estate og nogle måneder efter en GT variant. Den store M5 variant kommer nok tidligst i slutningen af 2017.

Tjek også

Nihon-Nights-Discover-Japans-custom-supercar-culture-w-Mad-Mike

Mad Mike i Japan med Red Bull

Vi mødte Mad Mike til Auto Show i Odense tidligere på året. Nu har han ...