Hjem » Events » Til lovlig streetrace i Odense – Hvorfor skal det være så svært?

Til lovlig streetrace i Odense – Hvorfor skal det være så svært?

I hovedstaden har man kæmpet for fast, at køre lovlig streetrace i mange år, uden held. Men i Odense kan de

Når det kommer til at køre gaderæs, er det noget som deler vandene. Miljøet er for, men mange udenfor er i mod. Avisartikler er blevet skrevet, om unge der kører som død og helved, tv programmer er blevet lavet, som er endt med at udstille dem yderligere og myndighederne har brugt oseaner af resourser weekend efter weekend i landets industriområder.

Men nogle steder i Danmark, er det lykkes at få lov til at køre lovlig gaderæs mere eller mindre permanent. Mens man i hovedstadsområdet har haft held til at afholde nogle events i Greve og på Aveøre Holme for nogle år siden, er det sidste nye på det sjællandske ræs i Kalundborg. Arrangementer, som mange møder op til.

Men tager man uden for det Sjællandske, så findes der lovlige ræs på lufthavnen i Holeby på Sydsjælland, mens man i Odense og flere steder i Jylland har stor succes med at afholde lovlige gaderæs arrangementer mere eller mindre fast. Derfor tog vi til Odense, for at opleve hvordan de gør det.

Industrien får liv

Lidt uden for Odense afholdes aftenens gaderæs arrangement. Det lægger nogle veje nede i industrien, så det er gemt godt væk. Kommunen har sat et autoværn op de første mange meter, så tilskuerne har mulighed for at stå Helt tæt på bilerne, når de suser ned gennem den to-sporede vej, som til daglig bare er en helt almindelig industri vej.

Der er sat adgangsposter op. Her skal alle deltagerbilerne igennem. En del biler holder allerede i kø, selvom vi ankommer før det hele starter. Det hele virker meget professionelt allerede fra begyndelsen, og da vi er kommet igennem porten lukkes vi ind ned af en vej, som fører ned til startområdet.

Hernede er der mulighed for at parkere sine racerbiler og lave sin egen lille pit. Man kan også købe mad fra en pølsevogn til fair priser.

Startfeltet er bygget op med det såkaldte ‘juletræ’. Henover vejen er sat et stativ op, så man kan følge med i bilernes hastigheder og tider. I midten står en fyr, og hjælper bilerne i gang. Et par Toyota Supra’e sætter afsted. Der er røg og bang i massevis, mens røgen står ud af skærmkasserne ved baghjulene! Så er vi i gang.

Flere biler køres i kø. Alt fra ombyggede gadebiler der nærmest ligner dragster biler, til ældre pumpede gadebiler som ikke ligefrem står i original stand længere. Motorcykler er der også plads til, og mens vi er der, køres der også opvisning med en masse af udstillerbilerne fra Boosted’s bilmesse, Auto Show 2017, der afholdes samme weekend inde i byens kongrescenter. De giver masser af underholdning, til de snart tusinder af personer, som er mødt op.

Hvorfor er det så svært?

Når man kigger på deres arrangement, så tænker man nemt, hvorfor det skal være så svært, at få lov til at afholde noget lignede i hovedstaden. En simpel vej, noget autoværn og så klarer organisationen resten selv. Men det er som om at politikerne ikke er lige så villige, hvad det her angår. Alligevel køres der ulovligt i industriområderne weekend efter weekend, hvor politiet stort set altid skal rykke ud.

Når man ser hvor stor en opbakning der er til arrangementerne, og når man tænker på hvor mange der har forsøgt at skabe sig nogle organisationer igennem de sidste mange år, for at få trumpet en lovlig bane igennem, så er det utroligt at det ikke kan lade sig gøre endnu.

Der afholdes ellers noget så fedt som DM i Streetrace, og med erfaring fra over 10 år rundt omkring i Danmark, er det ikke fordi at ekspertisen mangler. Så politikere, er det snart ved at være på tide?

Du kan finde meget mere information fra Racedays.dk lige her, som afholdt dette event i Odense. Og så kan du kan se de mange billeder fra aftenen her.

Tjek også

Nihon-Nights-Discover-Japans-custom-supercar-culture-w-Mad-Mike

Mad Mike i Japan med Red Bull

Vi mødte Mad Mike til Auto Show i Odense tidligere på året. Nu har han ...