Hjem » Events » Galleri: Lovlig streetrace i Kalundborg

Galleri: Lovlig streetrace i Kalundborg

For første gang blev der afholdt lovlig streetrace i Kalundborg – med stor succes!

Der blev for første gang nogensinde afholdt lovlig streetrace i Kalundborg på Asnæsvej. Vejen var blevet spærret af, sikkerhedsfolk stod klar og op mod 1400 publikummer havde rig mulighed for at følge med fra sidelinjen.

Dagen startede overskyet, men solen endte med at brænde igennem. Det betød høj sol det meste af dagen. I tilfælde af rigtig mange besøgende, havde Kvickly Kalundborg opstillet intet mindre end tre boder, hvor der kunne købes mad og drikke til fair priser. Der var toilet faciliteter til de trængede, og parkering foregik i gå-afstand til begivenheden.

Ordensmagten kiggede også forbi, for at se hvordan det hele forløb. Og til trods for de mange gadebiler der ikke ligefrem havde standard motorer, var der stor opbakning til arrangementet herfra.

Mange tilmeldte
På dagen var der rigtig mange tilmeldte biler, når man tænker på at det var første gang begivenheden fandt sted. Selv flere “købehavner-biler” var kommet den lange vej til Kalundborg, og til trods for mængden af biler, blev der kørt meget. Det betød mange ture til deltagerbilerne.

Derudover var det fedt at se, at arrangementet ikke kun indeholdt en stor bunke amerikanerbiler, som det oftest er til disse arrangementer, men at flere gadebiler også havde fundet vej hertil. Alt i alt var der 55 biler der fik kørt race, og de kørte over 150 starter med 2 biler pr gang.

Dagens hurtigste tider
Der var en breakout tid (den tid man ikke må køre hurtigere end) på 7 sekunder. Og dagens hurtigste tid var 7.16 sekunder.

Den blev sat af Michael Palmund i klasse 4 i hans Chevrolet Monte Carlo, mens Morten Didriksen satte dagens bedste tid i klasse 3 tid i sin Subaru Impreza.

I klasse 2  blev dagens bedste tid sat af Niels, i hans Mercedes-Benz.

Klasse 1 blev indtaget af Steven Busk i hans BMW M5.

Herunder kan du se et galleri fra dagen:

Tjek også

Nihon-Nights-Discover-Japans-custom-supercar-culture-w-Mad-Mike

Mad Mike i Japan med Red Bull

Vi mødte Mad Mike til Auto Show i Odense tidligere på året. Nu har han ...