Hjem » Events » Biler i Bella » Biler i Bella 2013: Mere show, færre mærker

Biler i Bella 2013: Mere show, færre mærker

Der breder sig en duft af ny bil, så snart du træder ind af døren i Bella Centeret denne weekend

 

Biler i Bella

 

Her foregår nemlig intet mindre end den velkendte biludstilling, Biler i Bella 2013.

I år må man sige, at der er blevet gjort mere ud af de forskellige stande. Lamper og lyseffekter, ting der kører op og ned, stemningsmusik og flag samt en række af andre
spændende små tiltag er at finde på de forskellige stande.

 

Biler i Bella
En messe for en hver
Messen er allerede godt i gang her på anden dagen, fredag, hvor hele familien Danmark er samlet til at kigge på bilfabrikanternes nye modeller. Der bliver åbnet og lukket døre
i stor stil, snakket priser og udstyr og ikke mindst gjort indtryk på publikum for at sælge den næste bil.

Savner du udstyr til din vogn, hvad end det handler om navigationsanlæg, nye sæder, fælge eller lygter, så er der som bekendt også et kæmpe udvalg af tilbehør. Ligeledes kan
du få information, hvis du skal tage stort kørekort eller mangler et Falck-abonnement.

 

Biler i Bella
Specielle og unikke modeller vises frem
En masse nye tiltag er kommet på showet i Bella Centeret. Du kan blandt andet opleve Mikkel Thomsager fra Bil Magasinet fortælle om superbilernes DNA. Et show, hvor nye såvel
som gamle specielle og unikke biler bliver hevet frem fra gemmerne, og deres historie og data fortælles.

De gamle informationsskilte foran de nye modeller er også skiftet ud flere steder og udskiftet med nye tablets, som på en meget mere innovativ måde viser informationerne om
den bil, du er interesseret i. Og bilfabrikanternes nyeste modeller er sat frem på forskellig vis – på en måde, der ligner noget fra udlandet – fedt!

 

Biler i Bella
Andre Biler i Bella 2013 artikler:
Biler i Bella 2013: De første billeder
Biler i Bella 2013: Aston Martin Vanquish
Biler i Bella 2013: Jaguar F-Type S
Biler i Bella 2013: Mercedes-Benz CLA 200
Biler i Bella 2013: Porsche Cayman S
Biler i Bella 2013: Bentley Continental GT Speed
Biler i Bella 2013: Citroen DS3 Cabriolet THP 155
Biler i Bella 2013: Renault byder på mange nyheder
Biler i Bella 2013: Hyundai Santa Fe til næsten 800.000 kroner
Biler i Bella 2013: Opel Cascada og Adam kan opleves på standen hos Opel

 

Praktisk info

Biler i Bella føles som et stort show denne gang – med mange nyheder og mange nye tiltag og oplevelser samt nye aktiviteter. Det er dog ikke alle mærker, som er mødt op.
Volkswagen, Ford og Audi er ikke med i år.

 

Det er dog værd at kigge forbi herude! Der er noget for en hver smag.

 

Biler i Bella 2013 holder åben i weekenden 21-24 marts 2013. Der er åben lørdag og søndag fra 10-18. Priserne er også ret fede, da det kun koster 45 kroner for børn (4-12 år)
og 90 kroner for voksne.

 

Tjek også

Galleri: Atlantic Road Trip 2017 indtager København

Derfor holdt der, så mange superbiler foran byretten tirsdag morgen