Hjem » Nyheder » Bil Mærker » BMW » Den nye BMW 3-serie i billeder og på video
Fredagstræf: Sæsonstart i Glostrup 1

Den nye BMW 3-serie i billeder og på video

Den nye BMW 3-serie er blevet udgivet i billeder og på video. Du kan se den lige her.

BMW har netop udgivet billeder og video med næste generation af BMW 3-serien. Motoren i den nye 3-serie kommer til at lægge på langs, mens baghjulstræk og en vægtfordeling på 50/50 er ting der har gjort 3-serien til hvad den er idag. Fire udgaver af bilen bliver tilgængelige, som alle har fået BMW’s TwinPower Turbo-teknologi og EfficientDynamics. Det betyder at ydelsen i bilerne er øget mens forbruget er sænket, i forhold til den tidligere generation.

Som standard kommer den med en manuel 6-trins gearkasse. Alle modellerne kan dog også fås med en 8-trins automatgearkasse, med automatisk start/stop funktion.

 

328i og 335i
BMW 3-serie i 328i udgaven, kommer som en firecylindret benziner. Motoren er lettet for kilo og yder 245 hestekræfter mens momentet er på hele 350 Nm allerede fra 1250 omdrejninger. Det gør det muligt, at ramme 100 km/t på bare 5,9 sekunder. Og dertil kører den 15,6 km/liter.
335i udgaven kommer med en sekscylindret rækkemotor. En 3,0-liters benziner på 306 hestekræfter og et moment på 400 Nm allerede ved 1200 omdrejninger, er hvad du kan få i den nye 3-serie generation.

Diesel er blevet mere økonomisk og vokset i størrelse
Den firecylindret dieselmotor er blevet mere økonomisk. Den yder dertil 184 hestekræfter og har et moment på hele 380 Nm. Samme motor lægger i 320d EfficientDynamics Edition. Dog yder dén 163 hestekræfter, men har tilgengæld et brændstofforbrug på 24,4 km/liter, hvor den normale 320d kører 22,2 km/liter.

Hele 93 mm mere er den nye BMW 3-serie blevet større. Passagererne på bagsædet kan derfor nyde godt af ekstra benplads, som er øget med 15 mm. Højden er tilmed øget med 8 mm.

[youtube]q71K6ja_HQw[/youtube]

Nye designlinier og M-pakke
3-serien kommer med tre mulige designlinier. Sport Line, Luxury Line og Modern Line skal give kunderne mulighed for at give deres bil den helt unikke sammensætning. Det samme kender vi fra den nye BMW 1-serie, der har fået samme muligheder, så du slipper for at naboen har en identisk bil.

Derudover kommer den nye BMW med en M-sportpakke i sommeren 2012, hvor både indvendigt og udvendigt specialudstyr bliver tilgængeligt. Og som standard i alle modellerne, kommer bilen med Driving Experience Control med ECO-PRO-funktion, der giver dig mulighed for fire indstillinger. Indstillingerne præger din køreoplevelse, hvad end den skal være sportslig, meget sportslig, komfortabel eller meget økonomisk.

Så du ikke lanceringen live?
Hvis du ikke var på nettet, da vi udgav et link til en livestreaming af lanceringen på den nye BMW 3-serie, så kan du gå herind og se hele begivenheden igen, under Streaming.

Tjek også

Volvo

Volvo V60 og S60 scorer fem stjerner i NCAP

De nye Volvo S60 sedan og V60 stationcar har i dag modtaget de maksimale fem ...