Hjem » Featured Forside » Danske priser på Tesla Model 3
Tesla Model 3

Danske priser på Tesla Model 3

Over de kommende dage vil vi invitere Model 3 reservationsholdere i Danmark til at konvertere deres reservation til en ordre på en af vores to topmodeller – Model 3 Long Range dobbelt motor med firehjulstræk og Model 3 Performance. Leveringer i Europa vil starte i februar og blive prioriteret ud fra reservationsdato, leveringssted og konfiguration.

Specifikation
Folkemodellen, Model 3, er en vigtig milepæl for Tesla, vores mål om at gøre elbiler tilgængelige for alle og dermed accelerationen til bæredygtig energi.

Model 3 kombinerer branchens førende drivlinjeeffektivitet, aerodynamik og karosseriteknologi for at levere den bedste rækkevidde sammenlignet med andre elbiler. Model 3 Long Range dobbelt motor med firehjulstræk har en WLTP-rækkevidde på op til 544 km. Teknologien bag drivlinjen i Model 3 er designet med henblik på den største udholdenhed, en teknologi som allerede er bevist ved de mere end 15 milliarder elektriske kilometer, som vores nuværende flåde har kørt.

Sikkerhed
Model 3 opnåede for nylig – blandt alle biler nogensinde testet af U.S National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA) – den mindste sandsynlighed for personskade og er designet til at være den sikreste bil i sin klasse. Hver bil kommer med aktive sikkerhedsfunktioner som standard, inklusive automatisk nødbremsning og for- og sidekollisionsadvarsel.

Opdateringer
Model 3 vil ligesom vores andre modeller fortsat modtage gratis over-the-air softwareopdateringer, som tilføjer og forbedrer funktioner over tid. Premium Connectivity er inkluderet som standard i et år og omfatter kort med satellitvisning og trafikvisualisering i realtid, Spotify og opdateringer via Wi-Fi og mobilnetværk.

Eksteriør
Model 3 kan fås i fem farvemuligheder med sort lakering som standard. Metallakeringer som Midnight Silver og Deep Blue samt Perlemorshvid og Rød multicoat kan tilvælges.

Model 3 kommer som standard med 18” Aero hjul og 19” Sport hjul som tilvalg. 20” Performance hjul kommer som standard på Model 3 Performance.

Interiør
Model 3 kommer som standard med sort eller hvid Premium-interiørpakke. Denne inkluderer opvarmning af alle sæder, 12-vejs el-justerbare forsæder, centerkonsol med skjult opbevaringsplads, 4 USB porte til dine enheder og to ladestationer til smartphones. Vores Premium lydsystem inkluderer 14 surround højtalere og 1 subwoofer. Model 3 kommer også med automatisk nedblændende, elektrisk foldbare og opvarmede sidespejle.

Et voksende ladenetværk
Alle Model 3 kunder vil have adgang til vores globale Supercharger netværk med betaling efter forbrug. Netværket, som er reserveret eksklusivt til Tesla-ejere, tæller i dag mere end 3600 Superchargers fordelt på 430 Supercharger stationer i Europa og er fortsat stigende. I Europa kommer Model 3 med indbygget CCS ladeport, hvilket gør bilen kompatibel med tredjeparts ladenetværk. Alle disse muligheder giver vores kunder adgang til det mest udbredte og fleksible ladenetværk på markedet.

Priser
Model 3 Long Range dobbelt motor med firehjulstræk starter fra 464.724 DKK og Model 3 Performance fra 576.044 DKK.

Tilvalg
Model 3 kommer standard med vores unikke Autopilot hardware. Med Opgraderet Autopilot kan Model 3 tilpasse hastigheden efter trafikken, holde sin vejbane, parkere automatisk og tilkaldes via funktionen Summon til ind-og udkørsel af små pladser mv.

Model 3 Performance
Model 3 Performance er den hurtigste bil i sin klasse og kan accelerere fra 0-100 km/t på 3,5 sekunder. Den har en næsten perfekt vægtfordeling på 50/50, kommer med et Long Range batteri med en WLTP-rækkevidde på 530 km og dobbelt motor med firehjulstræk for bedre præstation i al slags vejr. Model 3 Performance øger tophastigheden fra 233 km/t til 250 km/t. Kulfiberspoiler, Performance hjul og aluminiumslegerede pedaler giver maksimal stabilitet og vejgreb. Model 3 udmærker sig ydermere med røde Performance bremsekalibre og Teslas unikke Track Mode.

Tjek også

Top Gear sæson 26 er på trapperne

Chris Harris, Rory Reid og Matt LeBlanc tager på nye eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *