Hjem » Nyheder » Bil Mærker » CRD BMW M5 Touring er den bil BMW skulle have bygget

CRD BMW M5 Touring er den bil BMW skulle have bygget

Endelig en M5 til familien

CRD BMW M5 Touring F11 er så flot bygget, at man næsten skulle tror at den kom fra fabrikken i München. BMW valgte bare at F11 modellen ikke skulle laves i Touring udgaven.

Men nogle gange hvis man virkelig vil have noget, så må man selv bygge det. Det er præcis hvad det tyske tuningsfirma CRD har gjort her. De har taget en 5-serie, og bygget den komplet om til en M5 Touring. Også endda med en del ekstra power.

CRD har udstyret M5 Touring med en masse lækre detaljer, såsom kulfiber front og bagende fra et Japansk firma. Dette giver bilen et ultra hårdt udseende.

Desuden er der monteret et specielt udstødningssystem, som er specielt fremstillet til netop denne bil. Udstødningssystemet er lavet sådan, at hvis du skal på langfart med familien, så kan du lukke for spjældet og der er nogenlunde ro. Men åbner du derimod op for spjældet, så sker der ting og sager.

Motoren er BMW’s velkendte 4,4-liters twin turbo V8 motor. Bilen yder 800 hestekræfter, der er nemlig monteret to stk. hybrid turboer der pumper effekten voldsomt. Du kan også gå all in, og få lavet de ekstra små justeringer og få pumpet bilen op til og yde vanvittige 950 hestekræfter.

To kæmpe store kulfiber indsugninger, sørger for at de to store turboer kan trække rigeligt med luft ind. Motorrummet er i sig selv et kunstværk.

Inde i kabinen er der heller ikke sparet på detaljerne, en smuk kombination af sort læder og Alcantara danner ramme om en fed kabine.

Tjek også

Officielt: BMW frigiver den helt nye BMW X7

Den helt nye BMW X7 er en fusion af fremtid, eksklusivitet og rummelighed. Bilen lanceres i Danmark, marts 2019