Hjem » Biltest » Biltest: Kia Optima SW GT sætter koreanerne på landkortet

Biltest: Kia Optima SW GT sætter koreanerne på landkortet

Kias topmodel giver de europæiske mellemklassebiler hård konkurrence

GT SW med ekstraudstyr er en dyr bandit
Da Kia landede på markedet med den nye Optima, begyndte de at tilbyde et produkt der virkelig giver konkurrence til de tyske rivaler. Du ved, de biler som de fleste firmaer vælger til deres medarbejdere, de biler de fleste familier vælger til garagen – men de havde et problem. Deres image.

Det koreanske mærke har nemlig ikke været kendt for at lave attraktive biler, men det er der virkelig lavet om på nu.

I denne Kia Optima GT SW (Stationcar), får du masser af plads, udstyr og komfort der får bilen til at placere sig solidt i toppen af store stationcars.

Så vi kan spørge os selv – Ville du give over 600.000 kroner for en stationcar fra Kia? Nej vel? Men så prøv lige at kig her alligevel.

Der ses endnu ikke mange på vejene
Bilerne blev introduceret i Danmark i slutningen af 2016, og der er endnu ikke mange af dem på vejene. Det skyldes højst sandsynligt det stærkt begrænsede motorudvalg og ikke mindst priserne.

Den findes nemlig udelukkende som diesel i den normale variant, og en enkelt 2,0-liters benzin i denne GT variant. Der er dog også blevet lanceret en Plugin-hybrid, som kombinerer en 2,0-liters benzin motor med en elektrisk motor, som sammenlagt får bilen til at yde 205 hestekræfter og 375 Nm.

Priserne starter fra 329.888 kroner for en helt skrabet Optima (349.888 for SW). GT-modellerne fås fra 519.888 (549.888 for SW) mens Plugin-hybrid kan fås fra 449.999 (med forbehold for snarligt ændrede priser).

Testbilen her ender med ekstraudstyr, på enorme 606.884 kroner. Og nu skal vi til at fortælle dig hvorfor.

GT modellen har god lyd og stærk motor
For ude under hjelmen lægger en 2,0-liters turboladet R4 motor, der yder 245 hestekræfter og 353 Nm. Den sender dig til 100 km/t på 7.6 sekunder, og topfarten sættes ind ved 232 km/t. Den går ved blandet kørsel 12.2 km/l (oplyst niveau), men forvent en sjat mindre.

For gearkassen på de 6-trins automat og lyden ude fra den store front, gør det nemlig svært ikke lige at give den lidt ekstra. Gearskiftene er meget hurtige. De føles som en dobbeltkoblingsgearkasse, til trods for det ikke er det. Og nedgearingen er også hurtig og effektiv! Derudover lyder motoren sund. Ja, det lyder underligt. Men den lyder sund. Mange nye biler har det med, at lyde lidt som om de ikke er helt sunde inden de overhovedet er brugt ret meget. Et stort plus, til bilen!

Masser af super fedt udstyr og lækker kabine
Jeg troede aldrig jeg skulle sige det om en koreaner. Men Kia Optima GT SW byder på masser er fedt udstyr og ikke mindst et lækkert design! Selvom jeg ikke er vandt til at køre en Kia, så vænner jeg mig meget hurtigt til kabines opbygning, og det er ikke ret tit det sker, når man hopper fra bilmodel til bilmodel. Det virker lidt som om, at man har taget alt det bedste fra de tyske rivaler, og givet dem et Kia-touch.

De store lædersæder er meget komfortable og giver utrolig god støtte. Man sidder godt placeret i dem, og i kurver rykker du ikke meget rundt i sædet.

Det store læderrat med masser af knapper, er godt at holde på og ikke mindst super lækkert at røre ved. Bag på finder du selvfølgelig alu-pedaler til gearskift. Det bløde læder giver kvalitetsfølelsen et stort hak op af, og så har du meget direkte kontakt med vejen. Noget man lidt savner i mange nye biler, hvor det ofte kan føles lidt fjernt og computerspils agtigt.

Det er i kabinen du finder bilens forcer
Kabinen er selvfølgelig fyldt med røde detaljer, og noget af det fedeste jeg synes jeg finder i den, er den trådløse mobilopladning. Foran gearstangen er der et aflægningsrum, hvor hvis du placere din smartphone der, så lades den trådløst op. Det går forholdsvis hurtigt, men dog ikke lige så hurtigt som turboopladeren hjemme fra stikkontakten. Du kan selvfølgelig også bare oplade, via det normale USB stik, hvis din telefon ikke understøtter dette.

I bilens døre sidder kæmpe store Harman/Kardon højtalere. Det havde jeg ikke forventet at se i en Kia, da jeg troede den slags var forbeholdt Mercedes-Benz. Og jeg må sige, at det anlæg spiller fantastisk. Det er en ting jeg godt kan lide ved testbilerne, når de har et godt anlæg. Det spiller både kraftigt og dybt, og forringer ikke til trods for at jeg nogle gange fik drejet en anelse på volumeknappen.

I kabinen finder du selvfølgelig også en stor touchskærm med navigation. Den er meget hurtig i sin reaktion, menuerne er nemme at finde rundt i og kræver nærmest ingen tilvænning (set igen at jeg ikke er vandt til at køre Kia).

Herunder finder du knapperne til de øvrige funktioner som klimaanlægget, bilens radio og setup, og ved gearstangen er knapperne for sædevarme og ratvarme mm placeret. Opsætningen af disse knapper er ligeledes godt tænkt. De er nemme at overskue, og giver god mening hvor de er placeret.

Udefra mangler den lidt GT
Når du ser Kia Optimal GT SW udefra, er det ikke fordi den virker synderligt sportslig. Slet ikke på billeder. Den er faktisk federe i virkeligheden.

Hvor de sorte og røde sportslige detaljer gik igen mange steder i kabinen, er det ydre måske lidt fattigt. Bilen har nogle andre kofangere og sideskørte, og bagpå bilen har den ovale afgangsrør og en diffuser lignende indsats. Men ellers er der ikke meget, som får den til at virke sportslig, andet end GT-mærket på bagsmækken.

Vi mener
Kia Optima SW GT er en seriøs spiller på markedet. Og det er synd at danskerne ikke rigtig har fået øjnene op for den markante udvikling, som mærket har været igennem den seneste tid. Kia Optima byder på et attraktivt alternativ, til din Ford Mondeo, Volkswagen Passat eller andre biler i den klasse. Prismæssigt er de på niveau med tyskerne, men har langt fra samme udvalg på andet end udstyr. Og det er synd. Som Nicolai skrev i testen af Kia Optima SW Advance, så mangler modelprogrammet klart en mindre benzinmotor, så det ikke udelukkende er diesel der kan vælges imellem.

For: Størrelsen, kvaliteten, udstyret og den sunde motor

Imod: Mangler benzin-variant ud over GT, tørt udseende udefra

De Tørre Tal
Mærke/Model: KIA Optima SW GT DCT
Motor:  2.0 T-GDI Turbo Benzin (4-cylindret benzin)
Gearkasse: 6-trins automatisk DCT-gearkasse
HK: 245 hk
Moment: 353 Nm
0-100 km/t: 7,6 sekunder
Topfart: 232 km/t
Km/l (opgivet forbrug EU-norm): 12.2 km/l
Pris: Starter fra 549.888 kr. Testbil m. udstyr 606.884 kr.

Tjek også

Husker du Lamborghini videoen? Nu taler ejeren ud

Ugens mest sete video, her fortæller ejeren sin version af historien.