Opel Corsa OPC Nürburgring Edition vs Suzuki Swift Sport
Hvis dit budget rækker sig til en af de små hotte GTi’er som findes på markedet netop nu, og det godt må se lidt godt ud samt fungere I hverdagen, så har vi samlet to bud på hvad dit valg kunne ende med.

På den ene side har vi den hvide Suzuki Swift Sport og på den anden side har vi den rød/brune Opel Corsa OPC i denne specielle Nürburgring Edition. Begge bilerne har kun to fordøre, og begge biler har træk på forhjulene mens der tilmed er en 1,6-liters benzinmotor i begge biler.

Så hvilken vil du vælge?

Suzuki Swift Sport
Når du kigger på Suzuki Swift Sport, skiller den sig ret meget ud fra de normale Swift. Den nye forkofanger med større luftindtag får fronten til at se meget frækkere ud. Hen af siden på bilen er der et sideskørt, men ikke noget vildere, mens der bagpå bilen er en ny bagkofanger med diffuser og en udstødning i hver side.

Hurtigt giver dette udseende tanker omkring, hvordan den mon lyder. Jeg kommer hurtigt til at tænke, eller måske mere fantasere efter, at den skal lyde som de rallybiler man kunne opleve til Race på Carlsberg forleden. Men når jeg sætter mig ind i den og tænder for den, sker der ikke så meget.

Mangler lidt lyd
Den 1,6-liters benzinmotor, som i øvrigt er ren sugemotor, starter med at snurre i lidt høje omdrejninger da den er kold. Men den falder heldigvis hurtigt igen. Den siger ikke så meget. Den er meget ordinær faktisk. Den brummer ikke så meget bagtil som jeg havde ønsker, og den skriger heller ikke så meget oppe foran, som jeg havde fantaseret om. Rent faktisk, er den lidt kedelig, hvad lyden angår.

I kabinen er der kommet alt det udstyr ind, som Suzuki har til deres Swift modeller. Dertil har du fået et sæt stof-racersæder, som jeg igen må tilstå er en anelse smalle. Det er lidt som om, at de asiatere som bygger biler til Honda og Suzuki, ikke helt regner med, at personer med en størrelse over dem selv, måske skal sidde i sæderne. Men okay, de støtter godt, og er faktisk rigtig behagelige at sidde i.

Kunne godt bruge en turbo
Når bilen sættes i gang, får jeg atter engang kærlighed til Swift. Jeg havde aldrig forestillet mig det, men en Swift kører altså bare skide godt. Den gearkasse som de har, er så kort og kontant at det gør kørslen til en leg. Jeg forstår pludselig godt, hvorfor at Swift er så populær i Danmark, for et dejligt vogntøj – dét er den.

Afsted med mig, og jeg sigter efter motorvejen. På vej dertil har Swift Sport fået noget varme, og jeg kan derfor tillade mig at give den lidt gas. Men jeg fornemmer hurtigt, at den ikke har den vildeste power. Da jeg rammer motorvejen får den fuld pedal, for nu vil jeg mærke dens potentiale. Men her er næsten intet. Der er i hvert fald ikke noget hvor jeg tænker, at det er en bil med skub i.

Køb den for gearkassen
Jeg rammer 100 km/t på en fornuftig tid. Men trækket derop har ikke været nogen overraskelse. Jeg er dog imponeret over, hvor lange dens gear er. Den kan virkelig trække langt ud i gearene, før den begynder at brokke sig det mindste. Man skulle næsten tro, at det var Honda som havde været inde over denne bil.

Den får lidt bedre lyd, når den kommer i omdrejninger, men det skrig jeg havde håbet, får jeg desværre ikke. Styretøjet i Swift Sport er næsten som i normal Swift. Jeg fornemmer ikke noget yderligere skarpt og optimeret styretøj, som jeg måske lidt havde troet den havde. Men tilgængæld har den et sjette gear, som jeg hurtigt elsker så højt, at jeg næsten vil anbefale kommende Swift ejere, at gå efter Sport udgaven. Ikke pga det udstyr du får med, ikke pga den større motor eller sæderne, men blot fordi at den har det ekstra gear.

Hvis Swift Sport skulle være en optimal racer som jeg ville eje, så skulle den kunne fås med bagdøre i Sport udgaven. Ligeledes skulle den have en turbo under motorhjelmen. Ikke for at gøre den ekstra hurtig, men blot for at få lidt mere trækkraft, som den desværre godt kunne bruge lidt af. Ellers er Swift Sport en generelt fed bil, som sagtens kan køres kvikt hvor det stadigvæk føles sjovt.

Opel Corsa OPC Nürburgring Edition
Nu er det tid til at prøve den af bilerne, som jeg måske egentlig har set mest frem til. Det er den rød/brune Opel Corsa OPC Nürburgring Edition. Fra den oprindelige Opel Corsa OPC, er styretøjet og ophæng i denne udgave noget helt andet. Og under motorhjelmen er der kommet nogle få ekstra hestekræfter i.

På fronten skiller Nürburgring Edition sig ikke ret meget ud, fra den tidligere Corsa OPC. Den har fået en mørk underlæbe, men ellers er der ikke noget nyt her. Hen af siden er det det samme, modsat de nye og noget federe fælge, som sidder i de tynde men brede dæk. Bagpå bilen er det også samme bagkofanger, der dog har fået en udstødning i hver side, ligesom vi så det på Suzuki Swift Sport.

I kabinen genkender jeg meget af det fra tidligere. Der er ikke gjort de store ændringer her. Rattet er stort set ens, det nye rat er dog blevet lakeret i bunden, hvor det i den anden bare var sølvfarvet. Instrumentering er også det samme, og de store Recaro skålsæder er næsten identiske, bortset fra, at de i Nürburgring Edition har fået et omrids af selve Nürburgring banen på.

Nürburgring over alt
Du bliver hele tiden mindet om, at det er en Nürburgring Edition du kører i. For i dørsiden står det, ligesom at du på ydersiden på B-stolpen har det skrevet. Men det gør slet ikke noget, for når du har købt denne bil, er det også fordi du vil bruge den til banekørsel.

Opel Corsa Nürburgring Edition er strammet godt op i styretøjet. Det mærker du hurtigt når du tænder bilen og kommer i gang med at rulle. De brede dæk foran har et fantastisk greb, og gør at du skal bruge flere kræfter på at styre bilen, end Suzuki Swift Sport. Ujævnheder og skråninger fanger den med det samme, og retningen kan derfor godt blive bestemt deraf.

Men det giver dig en god forbindelse med vejen og underlaget, som du får gavn af på bane. Når det skal gå rigtig stærkt, er Corsa OPC Nürburgring Edition helt klart vinderen af de her to biler.

Den 1,6-liters benzinmotor som denne bil har, har den turbo som jeg savner på den Swiften. Den lader meget hurtigt, og giver dig et formidabelt skub. Men heller ikke meget mere end det. Hvis du skifter hurtigt gear, kan du opleve at turboen når at slå fra og derfor mister du en del af trækket – desværre.

Bedre på mange punkter
Lyden i Corsa OPC Nürburgring Edition er også meget federe, end i Swift. Hvor Swift Sport måske er mere ordinær på lydbilledet, har Corsa’en en dybere brummen i kabinen fra omkring midten og bagud. Det gør altså, at det er lidt sjovere at give den gas i den her, frem for Swift.

Med den hårde undervogn, de strammere pedaler, den lidt lange gearkasse som Corsaen desværre har arvet i OPC udgaven, de store hjul med tynde men brede dæk samt det konstante ”full-power-mode” der ikke kan slås fra, må Corsa OPC Nürburgring Edition desværre se sig slået af den billigere Swift Sport – NÅR vi snakker om at have bilen til hverdag.

På bane og til den slags kørsel, vinder den uden tvivl! Bagagerumsplads har den dog mindre af i Swift, indtil du hiver op i pladen som deler bagagerummet op i to dele. På det her punkt er Swift Sport en svaghed, men det er desværre noget som alle Swift udgaverne har.

Så derfor må konklusionen være, at bor du i byen og skal have en lille kvik mini-GTi, så er Swift Sport dit valg. Tilmed hvis du er på vej til at blive Swift ejer, så gå efter Sport udgaven og giv det ekstra.

Men skal du have en mini GTi som nummer 2 bil, eller fordi du kører meget på bane, jamen så er det klart Opel Corsa OPC Nürburgring Edition du skal gå efter og give de flere penge for uden tvivl!