Hjem » Biltest » BILTEST: BMW M240i – Når der ikke behøver stå M2 på bagklappen

BILTEST: BMW M240i – Når der ikke behøver stå M2 på bagklappen

Vi har sat os bag rattet i den meget underholdende M240i Coupé

Savner en opdatering på interiøret

Mange vil nok mene, at en rigtig M-model fra BMW, kun er de helt store M3, M5, M6 og lign. Men 2-seriens M240i leverer masser af underholdning, som højst sandsynligt er rigeligt til de fleste.

Og så koster den en del mindre end M2 Coupé, og kan også bruges til hverdag.

Med testbilen er der tale om et mindre facelift. Og der er ikke meget, som er ændret på den.

I kabinen opleves desværre stadigvæk et infotainment system, som ikke helt virker så opdateret som andre fabrikanters systemer til trods for den ”store” skærm.

Men det er måske også det mindre vigtige, i denne model som lægger op til sjov og ballade.

Super fede køreegenskaber

Under hjelmen har den en rækkesekser, med turbo og 340 hestekræfter og 500 Nm.

Når det kombineres med den hurtige 8-trins automatgearkasse og baghjulstræk, så går det ikke alene hurtigt til 100 km/t (4,6 sekunder), men det går også skråt, hvis du tillader den det.

Og det sidstnævnte, er overraskende nemt at kontrollere i bilen. Styretøjet er let at manøvrere med, og det er meget præcist så du hele tiden har kontrol over den.

At drifte og lave bagvognsudskridninger, er ellers ikke min spidskompetence – men det lykkedes meget nemt i bilen, flere gange.

Kan bruges til de fleste formål

Lyden fra den potente motor er fed. Det gør, at jeg føler denne BMW er en rigtig ”bimmer”.

Den prutter og brummer, og skriger når den får omdrejninger. Men samtidig kan du bruge den til rolige kørsler, hvis du er mere til det. Og her går den alligevel 14.1 km/l ved blandet kørsel (opgivet tal), når du sætter den i Eco mode og cruiser derud af.

Kabinen virker rummelig, og de store mørke stof/alcantara sæder har så mange indstillinger, at du altid kan få en korrekt køreindstilling.

Til bagsædepassagererne er det dog ikke noget at råbe hurra for, men det er heller ikke lige bilen til den slags fuldt oppakkede køreture, og så er det jo egentlig noget, som alle små coupe modeller lider under – adgangen til bagsædet.

Den blå farve synes jeg klæder bilen rigtig godt. Det fremhæver dens former, og kombineret med de grå alufælge og sidespejle, har den et råt udseende, uden at vække alt for meget opsigt.

Til bagagen byder BMW M240i op med 390 liter, som er tilsvarende en Volkswagen Golf.

For og imod

For;
Lyden
Styretøjet
Motorkraften
Gearkassen

Imod;
Infotainment systemet

De Tørre Tal
Mærke/Model:
 BMW M240i Coupé
Motor:  6-cylindret benzinmotor med turbo
Gearkasse: 8-trins automatgearkasse
HK: 340 hk
Moment: 500 Nm
0-100 km/t: 4,6 sek
Topfart: 250 km/t
Km/l (opgivet forbrug EU-norm): 14,1 km/l
Pris: Starter fra 693.395 kr. Pressebilens pris inkl. ekstraudstyr: 822.265 kroner

Tjek også

Galleri: Auto Show i Odense 2018

Vi tog til Odense, hvor der for andet år i træk var bilmesse og masser af action