Hjem » Featured Forside » Bilforhandlere går sammen om ny bilportal

Bilforhandlere går sammen om ny bilportal

Det er med tiden blevet meget populært at finde sin nye bil på internettet, når man stod og manglede en ny, hvor siden BilBasen primært har været den mest brugte side for brugte såvel som nye biler. Spørgsmålet er så bare, om det forbliver sådan, for nu er et gammelt projekt begyndt at tage hånd om sig igen, og de forsøger at blive den største online bilportal. Navnet er Biltorvet.

Biltorvet er styret af forhandlerne
Den for nogle-velkendte bilportal, Biltorvet, har i flere år fungeret som en side, hvor man kunne hente informationer ned om sine biler. Det kan man den dag i dag stadig, men nu har de fået indført en mulighed for salg af biler, som indtil videre kun fungerer for forhandlere. Det sker på grund af, at en del af de største bilforhandlere i Danmark går sammen om den nye side, hvilket de gør på grund af et marked, som eftersigende har været præget af monopollignende tilstande, som i følge dem har medført uacceptable priser for annoncering – sådan har det blandt andet fungeret på BilBasen, hvis man spørger dem.

Bilforhandlerne rundt omkring i Danmark har derfor købt sig ind i selskabet i form af aktier, hvilket har betydet langt lavere annonceringspriser for forhandlerne. Det drejer sig om en fjerdedel, hvis man udelukkende sammenligner med det billigste alternativ på BilBasen, da det på Biltorvet koster 70 øre pr. bil om dagen samt 99 kroner pr. udsalgssted i måneden. Allerede nu ser man også forskellen, da mange af de større bilforhandlere i Danmark allerede har fjernet deres annoncer fra BilBasen, og de er derfor kun at finde på Biltorvet. Det drejer sig blandt andet om forhandlerkæden Starmark samt Sand Jensen.

På nuværende tidspunkt er det dog kun forhandlere, der kan smide deres annoncer op på Biltorvet, og spørger man administrerende direktør hos Biltorvet, Claus Nyboe, er det selvfølgelig også en nødvendighed at få gjort det muligt for normale borgere at smide deres annoncer op på siden.

Vi lancerer privatannoncering om kort tid. Det mener vi bare er en nødvendighed, ikke mindst fordi vores bilforhandlere jo hver dag henviser kunder til at sælge deres biler privat, fordi de af den ene eller anden årsag ikke egner sig til at blive solgt fra en professionel bilforretning“, udtaler administrerende direktør hos Biltorvet, Claus Nyboe.

Privatannoncering tilbydes altså om kort tid på Biltorvet, så det for alvor kan konkurrere mod BilBasen. Derfra kan man kun vente og se, hvilken en af portalerne, der ender med at være dén med de fleste annoncer.

[slideshow_deploy id=’12558′]

Tjek også

Ny Audi SQ5 TDI på markedet til sommer

Audi´s nyeste SUV har mere moment end en Ferrari F12 Berlinetta

En kommentar

  1. Frederik Petersen

    Det ser super godt ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *