Hjem » Featured Forside » Aston Martin DB11 AMR får 630 hk

Aston Martin DB11 AMR får 630 hk

Aston Martin DB11 AMR tilføjer en ekstra sportslig kant til den britiske grand tourer

Aston Martin DB11 AMR er blevet udtænkt som den perfekte balance mellem sportsvogn og komfortabel grand tourer. Aston Martins ingeniøre har arbejdet hårdt for at give bilen en mere sportslig dynamik uden at gå på kompromis med komforten.

Effekten af den 5,2-liters V12 er blevet hævet med 30 hk over en standard DB11, mens momentet er blevet holdt på 700 Nm. Den øgede effekt har resulteret i en 0-100-tid på 3,7 sekunder og en topfart på 334 km/t og med et nyt udstødningssystem, kan kunder se frem til et fantastisk soundtrack.

Aston Martin fortæller at DB11 AMR vil levere en langt mere involverende køreoplevelse. Dette er opnået ved en rekalibrering af den 8-trins automatiske gearkasse, samt subtile ændringer på affjedringen, der tilsammen giver skarpere køreegenskaber.

Udvendig er Aston Martin DB11 AMR udstyret med trimdele i sort krom, mørkere baglygter og flere kulfiberdele, end man ville finde på en standard DB11.
Ønsker køberen at udsmykke bilen yderligere, er det muligt at købe en “limited-edition AMR Signature Edition”. Bilen vil blive lakeret i en farve, som Aston Martin kalder “Stirling Green”, udsmykket med gule detaljer på splitteren, sideskørterne og motorhjelmen og udstyres med matchende bremsekalibre.

Aston Martin DB11 AMR vil blive lanceret til sommer med en startpris på $241000 (i USA). I Storbritanien har Aston Martin kun priser på AMR Signature Edition, som ligger på lige under £202000 ($274295).

Tjek også

KIA e-Niro

KIA bekræfter 485 kilometers rækkevidde

KIA har netop præsenteret den helt officielle rækkevidde, på deres nylancerede KIA e-Niro, hvor ‘e’et ...