Hjem » Featured Forside » Aston Martin DB10 fra SPECTRE kommer til Danmark
Aston Martin DB10 July 2015. Photo: Drew Gibson

Aston Martin DB10 fra SPECTRE kommer til Danmark

Mellem jul og nytår tager James Bond sin DB10 med til København

Pressemeddelelse
Som de fleste nok har både set og hørt, spiller Aston Martin DB10 den automobile hovedrolle i den seneste James Bond film SPECTRE, og helt ekstraordinært er det lykkedes Aston Martin Copenhagen at få en DB10 til Danmark mellem jul og nytår.

Der afholdes derfor en special event på Toldboden i København, hvor alle Bond-fans, bil-entusiaster og andre med hang til anglofil stil får mulighed for at opleve bilen helt tæt på.

Udover den sjældne DB10 vises en række andre ikoniske Bond-biler som fx den Vanquish, der medvirkede i Die Another Day samt en DB5 og en DBS.

Samling der ikke er set før på dansk jord
Supplerende vil en perlerække af andre Aston Martin’s være med til at gøre samlingen til noget, der ikke tidligere er set på dansk jord, og nok heller ikke kommer til det igen.

Udover fremvisning af DB10 vil vi også gå lidt bag om tilblivelsen af DB10 som blev skabt gennem et samarbejde mellem Aston Martin og produktionsselskabet bag filmen, og som en ekstra bonus kommer Christoffer Nygaard og fortæller lidt om sin racer DB9R og skriver autografer.

Mogens Lindahl-Jessen fra Aston Martin Copenhagen udtaler:

”Vi har arbejdet hårdt for at få den smukke DB10 til Danmark, og ser derfor frem til en helt fantastisk dag i selskab med ligesindede ude på Toldboden i København. DB10 er designmæssigt en enestående smuk sportsvogn og afslører noget af den designlinje, der vil præge fremtidige Aston Martin-modeller. Derfor er den også ekstraordinært spændende at kunne vise frem for danske Aston Martin-ejere og fans og det glæder mig meget, at vi kan dele denne unikke oplevelse med alle som har tid og lyst.”

Arrangementet afholdes den 29. december 2015 i tidsrummet 11-16 på Toldboden, Nordre Toldbod 18-24, 1259 København K og tilmelding er ikke nødvendig.

Der er mere information om eventet på Aston Martin Copenhagen’s Facebook-side, og det er muligt at dele tanker og oplevelser på Facebook, Twitter og Instagram via hashtag’et #DB10CPH

Tjek også

Audi RS6-R ABT Avant med 730 hestekræfter

Nu kan du lease en Audi RS6-R ABT Avant, for omkring 14.000,- kroner om måneden