Hjem » Tuning » Mansory » 770.000 Euro for ny Mansory G-Klasse

770.000 Euro for ny Mansory G-Klasse

Mansory har bygget ny Mercedes-Benz G-klasse Sahara Edition

Mansory er kendt for at lave syge projektbiler. Og denne gang har de givet en Mercedes-Benz G63 AMG en “kærlig hånd”.

Bilen kalder de for Sahara Edition, og er blevet lakeret i en militær camouflage farve med nye dele, bygget i kulfiber. Den er f.eks blevet 80 mm bredere end G63 AMG er normalt, og så har de også fået nye ekstra lygter, store 22-tommer fælge i dæk med størrelsen 305/35/22 mens interiøret er blevet beklædt i militærgrøn læder og alcantara, for at matche bilens eksteriør.

Under hjelmen er den store 5,5-liters V8 Twin Turbo motor blevet tunet til at yde fra 536 hestekræfter og 760 Nm til hele 828 hestekræfter og en elektronisk begrænset 1.000 Nm! Det er opnået ved at skifte en række motordele samt give bilen et nyt rustfrit udstødsnings system.

Vil du købe sådan et araber eksemplar, så kan den fås fra Mansory for 770.000 Euro!

Tjek også

RAUH-Welt Begriff Porsche 911

Denne Porsche er fra den generation der hedder 964. Bilen har fået det velkendte RAUH-Welt udseende, som er vintage inspireret ydre, der mest af alt ligner en pumpet version af en RS model fra 1970'erne. Der er blevet plads til intet mindre end 15 dele til det vilde body kit, derudover er der bygget en stor hækspoiler på bilen. Dette giver et helt vildt aggressivt look.