Hjem » Nyheder » Bil Mærker » BMW » Over 500 hestekræfter i ny G-Power Bimmer

Over 500 hestekræfter i ny G-Power Bimmer

Tyske G-Power har smidt mere end 500 hestekræfter i ny BMW M4 Coupé

G-Power har lanceret deres motoropgradering til både 2014 BMW M3 Sedan og M4 Coupé.

For et år siden lancerede BMW den nye M3 og M4, og nu begynder der at komme flere og flere firmaer, som har bygget videre på dem. Heriblandt tyske G-Power. Her viser de deres fulde opgraderings pakke frem, som bygger på den 3,0-liters række-sekser TwinPower Turbo motor, der som standard yder 431 hestekræfter og 550 Nm.

Ved at optimere på motorens elektronik samt lave andre ændringer, er det lykkedes G-Power at øge ydelsen til 520 hestekræfter og 700 Nm. Pakken koster 3.358 Euro, og gør at bilen kan klarer 0-100 km/t på 3.9 sekunder (0.2 sekunder hurtigere end standard), mens 0-200 km/t klares på 11.8 sekunder. Topfarten kan blive øget fra 280 km/t til hele 325 km/t! Det koster 3.451 Euro.

Ønsker man mere end blot tunings opgraderingen, kan de 20-tommer Hurricane RS fælge med Michelin dæk købes, for 7.998 Euro. Vil man have den specielle GM4-RS højde- og trykjusterbar gevindundervogn med, koster det 2.427 Euro ekstra.

 

Tjek også

RAUH-Welt Begriff Porsche 911

Denne Porsche er fra den generation der hedder 964. Bilen har fået det velkendte RAUH-Welt udseende, som er vintage inspireret ydre, der mest af alt ligner en pumpet version af en RS model fra 1970'erne. Der er blevet plads til intet mindre end 15 dele til det vilde body kit, derudover er der bygget en stor hækspoiler på bilen. Dette giver et helt vildt aggressivt look.